Kropsterapi tager udgangspunkt i et holistisk syn på, at krop og sind hænger uløseligt sammen.
Vores oplevelser, tanker, bekymringer, stress m.m. sætter sig i kroppen som fysiske spændinger, blokeringer og aflåste kropsdele.
Gennem kropsterapi vil du opnå afspænding af muskler, led og nervesystem og opnå større kropsbevidsthed og blive klogere på din krops signaler, så du på sigt bliver bedre til at mærke dine grænser, tage dine symptomer alvorligt og til at handle og skabe plads til at være den, du er!
I behandlingen kombineres teknikker som dybdegående pulserende massage, zoneterapi, akupressur, frigørelse af muskler og led og afspænding i én og samme behandling.
Som en naturlig del indgår også åndedrættet og samtale i behandlingen. Den pulserende massage samt arbejdet med åndedrættet får nervesystemet til at falde til ro, så musklerne kan begynde at afspænde.
Behandlingen øger blodgennemstrømningen i kroppen, stimulerer lymfesystemet og gør det lettere at udskille affaldsstoffer. Eftersom en behandling både kan afhjælpe fysiske og psykiske tilstande, kan virkningen derfor vare længe efter behandlingen.
Led- og muskelsmerter
Stress og udbrændthed, problemer med humør og energi
Vejrtrækningsproblemer
Sportsskader
Afbalancering af nervesystemet
Kredsløbsproblemer
Piskesmæld
Mave- og tarmproblemer
Stivhed i kroppen
Musearm/tennisalbue
Spændingshovedpine
Nakke
Ondt i ryg/lænd
Inflammatoriske tilstande i muskler og led
Udrensning af affalds- og giftstoffer
Graviditetsmassage
Copyright © Kristina V. Holm. Alle rettigheder forbeholdes. CVR: 29996326